• Caroline Høgild

    Pappenheimer

  • 250,00

  • Description

    "Mine tegninger er produktet af altid at have en tegneblok med mig. På job, i skole, med offentlig transport og i sofaen natten til tirsdag. Jeg forsøger at balancere mellem det realistiske og det urealistiske - det genkendelige og det bemærkelsesværdige - ved at anvende velkendte elementer - oftest anatomiske eller organiske - og sætte dem i en flydende sammenhæng.
    Jeg skitserer ikke, og har aldrig idé om, hvordan en tegning ender ud, før jeg er halvvejs færdig. På den måde glider de forskellige motiver og elementer sammen, og fjerner dimension og perspektiv fra scenen.

    Jeg er født i 1997, og netop færdig på Krabbesholm Højskole, som var mit første møde med kunstundervisning. I gymnasietiden blev størstedel af mine værker produceret i dansk-, matematik og fysiktimer, og med mit nuværende job som model, får jeg lov at rejse meget, samtidig med at jeg opholder mig i meget lange køer eller i forskellige typer transport. Det er, for mig, helt perfekte omstændigheder for at producere min kunst, idet jeg har mulighed for at tegne udenfor et værelse eller et kontor; og oftest også har mulighed for at møde mennesker, som er interesserede i det jeg laver."

Share this product